 |
For at kurset skal have den største effekt på dig som bruger, er det essentielt at følge kurset regelmæssigt og at udføre øvelser og hjemmeopgaver på ugentlig basis. For at dette skal lykkes, skal der helst opstå en såkaldt succesfuld alliance mellem dig som bruger og kurset, da vi ved, at dette giver den absolut bedste effekt. Derfor har vi allerede nu indlagt påmindelser på sms og email omkring næste aftalte login og omkring den definerede hjemmeopgave til hver næste login.
For at undgå at du som bruger skulle gå i stå og derved ikke opnå det fulde udbytte af kurset, har vi nu taget et ekstra skridt: Vi kontakter dig via email, hvis du af den ene eller anden grund ikke går videre i kurset i en periode, for at høre hvad grunden er til det. Det kan være at du f.eks. har tekniske problemer med kurset, har svært ved at løse en bestemt hjemmeopgave eller måske at du føler dig lidt ensom i kurset - i alle tilfælde vil vi prøve at hjælpe dig, så du kan komme videre og komme af med din angst.
Med venlig hilsen
Godstart.nu |
 |