Kognitiv adfærdsterapi er, som navnet antyder, en kombination af kognitiv terapi og adfærdsterapi. Den er udviklet af Dr. Aaron T. Beck fra USA i starten af 60’erne. Siden er der forsket i den globalt, men særligt i USA og Storbritannien. Den er i dag den bedst anerkendte og veldokumenterede terapiform til en række psykiske lidelser, som bla. depression og alle angstlidelser inkl. OCD.

Terapiformen vægtlægger åbenhed og samarbejde mellem psykolog og klient, hvor de sammen finder frem til hvilke kognitive og adfærdsmæssige strukturer, der skaber personens problemer. Derefter finder de sammen ud af, hvordan dette kan korrigeres, så personen kan komme videre på en god måde med sit liv uden symptomer.
©2008 godstart.nu - handelsbetingelser